top of page

TikTok "Gate" 101

Da vi i BEYOND11 hjælper en del af vores kunder med at udnytte potentialet på TikTok og er blevet kåret til Nordens bedste performance af TikTok, følger vi naturligvis pressens dækning af TikTok "Gate" nøje. Vi er på ingen måde fanatiske omkring TikTok, men nyder godt af de muligheder, som deres rækkevidde på mere end 1,5 milliarder brugere giver.


Der er rigtig mange artikler, opslag på sociale medier og anden mediedækning af TikTok, og jeg ser, hvordan én fjer hurtigt bliver til fem høns. Jeg føler derfor trang til at opridse fakta. (Kilderne er angivet nedenfor.)


Fakta er:

  • TikTok er ejet af Bytedance, som er en kinesisk virksomhed.

  • TikTok vokser helt sindssygt på brugere og var den mest downloadede app sidste år. De har passeret 1,5 milliarder brugere!

  • TikTok har etableret datacentre i EU og USA for at overholde lovgivningen om persondata i EU og USA. Ligesom Facebook og Google.

  • Når man downloader app'en, beder den om tilladelse til at bruge mobilens mikrofon, kamera og fotos, hvilket er nødvendigt for at kunne lave opslag på platformen. (Ligesom i øvrigt både Facebook, Instagram og øvrige platforme til deling af indhold også gør. Faktisk beder Facebook om flere!)

  • Center for Cybersikkerhed fraråder anvendelse af TikTok på tjenstlige enheder, som anvendes af statslige myndigheder. (Ikke offentlige, private eller andre)

  • Dansk Erhverv har bedt deres ansatte om at slette TikTok, men anbefaler IKKE konkret deres medlemmer at slette app'en!

  • Der er ingen konkrete hændelse som peger på, at TikTok er blevet brugt til at udspionere danskere eller danske virksomheder.


Citat fra Center for Cybersikkerhed:

Kilde: https://www.cfcs.dk/da/nyheder/2023/cfcs-anbefaling-tiktok/


Danske Erhverv:

Kilde: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2023/februar/dansk-erhverv-forbyder-tiktok-pa-medarbejderes-arbejdstelefoner/



Nedenfor ses de tilladelse som henholdsvis TikTok og Facebook beder om.

Som det fremgår dele du flere data med din Facebook app end med din TikTok app.





Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page