Vi bliver ofte mødt af misforståelser omkring platformen. Vi har derfor gravet lidt i de 5 hyppigste misforståelser.
👧🧒 Kun børn er på TikTok!
Faktisk er hele 61,4 procent af de nordiske brugere over 25 år, dvs. langt størstedelen er voksne brugere.
Kilde: TikTok brugerdata
💃🕺 Det er en danseapp!
Det er rigtigt, at app'en har rødder tilbage til “Musical.ly”, en gammel app som primært blev brugt til musik og dans, men TikTok er ikke den samme app og har i dag mere end 1 mia. brugere. Indholdet er lige så forskelligt som på YouTube. De 5 mest trending hashtags de seneste 30 dage i Danmark er:
Autumn (apparel & accessories)
Jul
Fallfashion
Elonmusk
Crypto
… og hele 40% af generation Z benytter overvejende TikTok som søgemaskine i stedet for Google. Derfor er TikTok SEO blevet et vigtigt emne at forholde sig til, hvis man ønsker opmærksomhed på platformen. Google har netop indgået samarbejde med TikTok - måske af samme årsag :)
Kilde: Googles egen officielle udtalelse
👙🍑 Alt for meget upassende indhold!
Den her er sjov 😅… fordi den siger mere om dem, der siger dét, end om TikTok. Algoritmen fungerer således, at den gerne vil holde din opmærksomhed og derfor viser indhold, som ligner indhold, du tidligere har udvist interesse for. Kombinationen af indhold bliver løbende skræddersyet til dig ud fra din opmærksomhed, og her er “Viewtime” på de enkelte opslag en vigtig faktor - to brugere ser således ikke den samme strøm af indhold.
Vis mig dit TikTok feed, og jeg kan fortælle en masse om, hvem du er 😉
TikTok er mere restriktiv på indhold end f.eks. Instagram. På Instagram er det f.eks. muligt at annoncere for alkohol - det tillader TikTok ikke.
🛑✋ Mange danske brands har boykottet TikTok!
Der har været mange skriverier i pressen om TikTok og boykot, men faktum er, at de store virksomheder, som var på TikTok før pressen gav TikTok en bredside, stadig er på TikTok - tunge virksomheder som Mærsk, Vestas, Novo Nordisk, Lego, Matas, Pandora, Jysk, Coop, Royal Unibrew, Salling, Carlsberg… listen er meeeeget lang. Det danske politi er i øvrigt også aktive på TikTok. (og vi arbejder pt. på en kampagne på TikTok for Politiet)
📀💾 De opsamler alt for meget data om deres brugere!
TikTok rangerer på en fjerdeplads på listen over de sociale medier, som indsamler mest data om deres brugere. TikTok bliver overgået af Facebook, Instagram og… LinkedIn. Du deler således flere data med disse medier end med TikTok.
Comments