Boost din profil, boost dit community og boost dit salg!
TikTok er uden tvivl en platform, der har taget verden med storm. Med dens innovative og sjove indhold er TikTok blevet et af de mest populære sociale medier på markedet, og det er nu også blevet en af de mest effektive annonceringsplatforme. Hvis du vil fange brugernes opmærksomhed på TikTok, er det vigtigt at kunne skille sig ud fra mængden på under 2 sekunder. Når du har fundet på den perfekte scroll-stopper, så er du klar til at øge jeres organiske indhold endnu mere. Men hvordan gør man så det?
TikTok har netop lanceret fire nye annonceringsmuligheder til deres in-app promoverings værktøj, der kan hjælpe dig med at promovere dit indhold og fange en endnu større del af jeres målgruppes opmærksomhed. Her er de:
Flere besøgende på ens TikTok profil
Flere beskeder fra potentielle kunder
Boost dine creators content
Målret ens målgruppe efter lokation (Er endnu ikke lanceret i Danmark)
Få flere besøgende på jeres TikTok profil
Jeres TikTok profil er døren ind til jeres brands verden, og det er vigtigt, at den giver jeres potentielle kunder en autentisk og interessant introduktion til jeres brand. Med den nye annonceringsmulighed “Flere profilvisninger” kan I øge antallet af besøgende på jeres profil og give kunderne mulighed for at lære jeres brand bedre at kende.
Så lad ikke jeres profil stå og samle støv - brug “Flere profilvisninger” og inviter jeres kunder ind i jeres univers.
Slide in the DM
Der er ikke langt fra tanke til handling. Direkte kommunikation er vejen frem, når det kommer til at skabe forbindelse med jeres potentielle kunder. TikTok har nu gjort det muligt for jeres potentielle kunder at tage direkte kontakt til jeres brand gennem annonceringsmuligheden “Flere meddelelser”. Det betyder, at I kan skabe ægte autentisk kommunikation med jeres kunder og skabe direkte kontakt til dem.
Så kom igang med at gøre en større del af jeres målgruppe til potentielle leads, direkte i jeres TikTok indbakke. Få jeres kunder til at “slide in the DM” og skab salg.
Boost jeres community’s content
Et stærkt brandcommunity er afgørende for at skabe en succesfuld virksomhed. TikTok har nu gjort det muligt for jer at boost jeres community’s content gennem annonceringsmuligheden “Promote for others”. Det betyder, at I kan øge synligheden af jeres loyale creators og skabe endnu mere opmærksomhed om jeres brand. Så tag jeres community’s content til det næste niveau og brug “Promote for others” til at sprede jeres budskab og skabe mere engagement.
Det geniale ved den nye annonceringsmulighed er, at I har mulighed for at opsætte annoncen, som var det jeres egen, og I har samtidig mulighed for at tracke dataene fra jeres egen profil.
Målret jeres målgruppe helt ned på lokationen
TikTok åbner nu op for at kunne ramme ens målgruppe mere specifikt på lokationen. Dog er denne funktion ikke udbredt til Danmark endnu… Men vi venter spændt på, at det også bliver en mulighed herhjemme.
Held og lykke med jeres fremtidige annoncering.
Læs meget mere lige her:
Comments